Begravelse – kisten i jorden, planlagt efter jeres ønsker
Ved en begravelse bliver kisten sænket i jorden på kirkegården efter ceremonien. Hos os koster en begravelse 13.400 kr., aftalt fra start. Gravsted og gravning kommer oveni og afhænger af kirkegården. Ring døgnet rundt på 31 12 66 67 – vi tager selv telefonen.
Forskellen på begravelse og bisættelse
Ved en begravelse kommer kisten i jorden. Ved en bisættelse bliver afdøde kremeret efter ceremonien, og urnen sættes ned senere, eller asken spredes over havet. Begge dele kan være med præst eller uden – se borgerlig bisættelse.
Sådan forløber en begravelse
- Samtale hjemme hos jer – vi aftaler pris, ceremoni, kirke eller kapel og kirkegård. Samtalen koster ikke ekstra.
- Anmeldelse til sognet – senest 2 hverdage efter dødsfaldet. Vi oplyser, at afdøde skal begraves, og hvilken kirkegård.
- Ilægning i kisten – I kan være med, hvis I ønsker det.
- Ceremonien – i kirke eller kapel, med eller uden præst. Ved en kirkelig begravelse foretager præsten jordpåkastelsen.
- Ved graven – efter ceremonien bliver kisten ført til graven og sænket i jorden.
- Senest 8 dage efter dødsfaldet skal begravelsen have fundet sted. Dødsdagen tæller med, og fristen kan forlænges.
Kistegravsted
Et kistegravsted kræver mere plads end et urnegravsted og har længere fredningstid. I København koster et traditionelt kistegravsted 13.442 kr. for 20 år plus 7.055 kr. for gravningen. Kister må kun begraves på en kirkegård eller begravelsesplads – ikke på privat ejendom og ikke i en skovbegravelse, hvor kun urner er tilladt.
Vil I have et kistegravsted på Brønshøj Kirkegård, undersøger vi først, hvad der er ledigt – kirkegården er næsten fuld. Muslimske kistegravsteder findes på Vestre og Bispebjerg Kirkegård.
Det er inkluderet
- Honorar inkl. alle indberetninger
- Repræsentation ved kirke eller kapel
- Hvid kiste og levering af kisten
- Ilægning af afdøde i kisten, med en ekstra person
- Fast bedemand under hele forløbet
- Samtale i jeres hjem uden ekstra omkostninger
Eksempel: begravelse med kistegravsted i København
Københavns Kommunes priser for 2026. Frederiksberg, Holmens og Garnisons har egne priser. Afhængigt af afdødes formue kan begravelseshjælpen dække op til 13.550 kr. Se alle priser.
Spørgsmål om begravelse
Kan afdøde begraves, selvom hun eller han ikke var medlem af folkekirken?
Ja. Alle kan få et gravsted på kirkegårdene, uanset tro og medlemskab. Ceremonien holdes som udgangspunkt i et kapel uden præst. Ønsker I kirken, kontakter vi sognepræsten og hører, om det kan lade sig gøre.
Kan begravelsen ligge på en mandag?
Ikke på Københavns Kommunes kirkegårde. Der holdes ingen begravelser eller urnenedsættelser om mandagen. Vi planlægger datoen med jer ud fra det.
Kan vi vælge en anden kiste end den hvide?
Ja. I kan vælge en kiste i fyr, ask, eg eller bambus i stedet. Se kister og urner.
Kan vi få mere end 8 dage?
Ja, fx hvis familie skal rejse langt. Kirkegården giver tilladelsen med embedslægens tilslutning, når afdøde opbevares køligt. Vi søger om det for jer.